Lyng-Pedersen

Huskeregler for hundeførere

  1. Hunden forstår ikke, hvad du siger - hvad der er tale for dig, er signaler (lyd) for hunden.
  2. Forvent ikke, at hunden skal tænke. Det er alt nok, når du selv tænker.
  3. Hunden kan ikke forstå konsekvenserne af sin handling. Derformå du være den, der bestemmer – og den, der tager ansvaret.
  4. Dressur er samarbejde - ikke tvekamp. Begge skal arbejde - men en skal bestemme. Sørg for, at det bliver dig.
  5. En hund vil ikke trodse - enten har den ikke forstået, eller også er den trykket.
  6. Hvis et moment indebærer afvænning samtidig med indlæring, så gå forsigtigt frem, arbejd metodisk og fordr mindre end ved indlæring alene.
  7. Det bedste resultat får man gennem rigtig udnyttelse af hundens medfødte egenskaber. - Arbejd så vidt muligt med og ikke imod hunden.
  8. Lær uoverlagte handlinger at kende, så du ikke opfatter dem som drillerier eller dumhed.
  9. Husk at hunden omgående føler, når du er irriteret eller opfarende, forsøg ikke at spille rolig, du narrer ikke hunden, men dig selv. Lær at være rolig og behersket.
  10. Bliver du irriteret eller opfarende - afbryd øvelsen omgående. En trykket hund er en uanvendelig hund.
  11. Vis hensyn over for hunden - forlang ikke mere af hunden, end du forlanger al dig selv, så bliver den aldrig overkørt.
  12. Vær konsekvent - og giv aldrig en kommando, som du ikke har rimelige udsigter til at få adlydt.
  13. Det er ikke hunden, som har opfundet det med dressur - så du skylder den at udføre dressurarbejdet venligt og roligt.
  14. En straf, af hvilken art den end må være, som frembringer selv det mindste ubehag, må altid komme samtidig med forseelsen. Hunden oplever det som straf, når du er sur, efter noget er mislykket.

 

HUSKEREGLER FOR HUNDEFØRERE

©2010 Lyng-Pedersen