Lyng-Pedersen

Milos familie skrev


Kære Rasmus og Annemette

 
Håber I og hele familien har det godt. Her kommer en lille hilsen fra Milo og jeg :)
 
Milo er faldet godt til på Nørrebro, og er ved at blive en ægte byhund :) Han charmerer sig ind hos alle, som gerne vil hilse, når vi går ude på vejen. Der er en masse hvalpe i området, og vi går tit til hvalpetræf i en park tæt på os. Så Milo har allerede fået en del gode venner, som han elsker at lege med. Vi startede også til hvalpetræning i torsdags, og det gik så godt. Milo og jeg havde øvet os lidt på forhånd, men sit, dæk og giv pote samt snudekontakt udfører han nu eksemplarisk. 
 
Milo er den mest fantastiske hund og jeg nyder sådan at have ham i mit liv. Så endnu en gang tusinde tak, fordi jeg måtte købe en af jeres hvalpe. På onsdag den 1. september skal vi til dyrlægen og vaccineres. Det bliver spændende at se, hvor meget han vejer nu. Han er nemlig vokset en del! Jeg vedhæfter lige et par billeder af ham. 
 
 
De bedste hilsner, 
 
Milo og famile

Hannibals familie skrev

30/4-2014

Kære Tosca

Vi er SÅ glade for din søn Hannibal. Sender lige nogle billeder. Han er den sødeste, sjoveste, frækkeste og  mest udfordrende labrador dreng :-) Han er hele familiens kæledægge og "mindstebarn".
Hannibal har endnu ikke valgt "fagområde " til sit voksenliv... det er nemlig svært, da han har mange talenter. Han har overvejet sko/tøjdesigner, da han havde fine evner ud i at redesigne tøj og sko. Især noget med huller, og sommermodeller var han god til. Han har også øvet sig inden for faget indretnings arkitekt. Han har insisteret på at fjerne en kommode i gangen... bid for bid. En væg i gangen synes han bestemt også skulle fjernes, så det er han i gang med.
Han har også talenter inden for havearkitekt faget. Han øver sig meget i buskrydning og udgravning :-)
Hannibal går til træning og har gjort det siden han var 10 uger gammel. Han er SÅ dygtig, og trænerne giver ham meget ros. De siger at han er en intelligent hund, som er hurtig til at lære.....Det er rigtig dejligt, men de talenter bruger han naturligvis også til "unoder".

Masser af hilsner fra
Hannibal og hans familie

Emmas familie skrev...

20/8-12

Hej Familien Lyng  Pedersen

 

Så er det vist ved at være på tide at sende jer  nogle ord og billeder af vores skønne Emma.

Vi er rigtig glade for hende, hun har fuldstændig charmeret alle hun kommer i nærheden af.

Men det har været rigtig hårdt for vores gamle hund Bella at få en lille søster, da Emma godt kan være temmelig hård ved en gammel

dame på 11 år.

Vi går til hvalpe træning med Emma og hun skal nu opgraderes til lydighedstræning , det skal nok blive godt.

Hun er en meget viljefast dame og fræk også, med masser af energi og gå på mod. Vi er sikre på at hun bliver en rigtig god og dygtig jagthund/ familiehund.

Hun kan godt lide at træne, det går godt med at apportere men der skal stadig øves på afleveringen.

I det hele taget en skøn hund vi har fået, så tak for jeres meget fine arbejde med hvalpe opdræt. Det kan ikke gøres meget bedre.

Det er også rigtig flot arbejde i laver med jeres hjemmeside og dejligt at man  kan følge ens  hvalp hele vejen i forløbet.

 

Ediies familie skrev

18/8-12

Hej med jer

her kommer lige lidt billeder af vores super fantastisk mr. Eddie. Vi er sindsygt glade for ham, han passer perfekt ind i vores familie. han trives og har fundet sin partner in crime som i nok kan se på billederne de to går ikke langt fra hinanden.han er enormt rolig men tager selvfølgelig sine ture for at fyre krudt af.

vi har været en måned i vores sommerhus i lyngså ved sæby. og det var kun de to mest åbentlyse udgange fra grunden vi havde et intermistisk hegn oppe, og dem kunne han iøvrigt hoppe over som ingenting men gjorde det ikke. han blev på matriklen. og turene ved havet.... den der store balje vand krævede noget overtalelse det var lidt vildt. så var det sjovere at være på krabbejagt.

han er vores vækkeur her i huset kl 5.45 sharp der starter dagen efter hans mening og lige med det er han rimelig stædig. ;-) men gud hvor tager det lang tid at komme rundt inde i byen med sådan en lille brun fætter neiii ihhh åhhhh hvor er han sød det har vi hørt mange gange og vi kan jo kun give dem ret.

 

Mollys familie (fra 2012) skrev...

Vi synes det var på tide at få sendt et par dejlige billeder af Molly afsted til jer.


Hun elsker vores lukkede have og går gerne på opdagelse i bedene, hvor hun

lader sig forføre af dufte og farver. Vi går meget korte ture, indtil videre kun omkring rækken

af huse og her charmerer hun alle naboerne med sit kønne ansigt og rolige gemyt.


Vi er meget glade for hende, og nyder hvert et sekund, trods mangel på nattesøvn

og de mange løjer hun finder på i løbet af dagen. Vi bliver ind imellem trætte af at rende

efter hende så hun ikke springer op i sofaen, bortfører sko eller tisser på gulvet.

 

Vi har gjort som I sagde og lagt hende i kassen ved siden af sengen hos os. Hun kan ikke

komme ud af den uden vores hjælp.  Hun sover derfor rimeligt, 3-4 timer i træk. Det hjælper

meget når vi har spillet bold på plænen om aftenen, så er hun ekstra træt inden sengetid.

Et par enkelte gange har hun sovet til kl. 05.30, hvilket må siges at være rigtigt flot.


Vi har ikke haft hende med i bilen på længere ture endnu, men hun har været med på tennisbanen

et par gange, når vi alle skulle afsted. Så ligger hun på græsset i siden og sover eller

leger med det medbragte legetøj.


Vi vil gerne skrive et par ord til jer om vores handel med jer, som har været

en rigtig positiv oplevelse og kun kan anbefales til andre.

 

Akelas familie skrev...

17/12-11

Det har været spændende at følge 2011 kuldet og vi vil nok også kigge ind til det næste kuld.

Akela er stadigvæk en dejlig hund og han trives rigtig godt.

Han er en rigtig vandhund. Vi havde ham med til Skagen i sommers, hvor han rigtig fik svømmet.

Herhjemme må han nøjes med åen, som han hopper i uanset om det er frost eller tø.

 

 

 

Birkas (Molly) familie skrev...

23/8-11

Hej med jer

Håber i har haft en lang og dejlig sommer ferie.Vi er bare så glade for den dejlige hvalp vi hentede hos jer i maj.Birka kom altså til at hedde Molly, med pres fra børnene.

Men hold op hvor er hun bare en skøn hund lære nem,lege syg,og helt ubeskrivelig glad for børnene,jamen det er helt rørende.

Vi syntes bare vi har fået den bedste og flotteste hund .Jeg skal nok skrive snart igen og sende et par fotos ,ville bare lige fortælle ganske kort , at vi er meget glade for hende hun passer lige til vores familie

 

Baldis familie skrev...

1/8 -11

Hej med jer

Vi har en rigtig dejlig hund, som er ved at blive rigtig stor.Han går i ”skole” og er rigtig lærenem, kan allerede sit, dæk, gå på plads, forstå nej, give pote m.m.Men engang imellem tror vi han skulle ha’ heddet bandit, for han vil bare lege, bide i os – arme, hænder, ben, sko m.m. og så vil han vinde, men vi forsøger at vise ham det ikke altid er ham der bestemmer.

Vi har lige været på 3 dages ferie til Møgeltønder, hvor vi boede på slotskroen med Baldi og det klarede han rigtig flot – ingen ulykker – han sov når vi gik til morgen- og aftensmad uden problemer.

 

Baldis familie skrev...

13/5-11

Hej med jer

Nu har vi skiftes til at sove i baggangen sammen med Baldi 4 nætter og hver nat har han sovet til ca. kl. 4.30/5.00, så det er meget flot. Så har vi været ude på toilettet i haven og så kan det ellers nok være når vi kommer ind igen, at så skal der leges og ikke mindst bideEfter lidt tid sover vi igen til kl. 7.00/7.30.

Han har endnu ikke grædt/hylet eller hvad det nu hedder, og vi er sikre på, at han ved hvem han nu bor hos.

Han er rigtig dejlig og rolig – lige på nær når har ”flipper” lidt og vil bide i alt. – Især storetåen er et hit.Han forsørger hver gang vi går ud med ham, rigtig flot – har været uheldige 2 gange siden søndag. 

 

Gandhis familie skrev…

1/1-11

Ja, vi var jo så heldig at få den bedste hundehvalp i hele verden ( ja, ja så bliver det hvis heller ikke størrer )

Gandhi er faldet fint ind i vores familie, og nu kan vi slet ikke forestille os et liv uden ham.

Han blev godt nok lidt forbavset da han allerede dagen efter vi havde hentet ham, skulle til hvalpetræning. Men han var dejlig nysgerrig og hvor har han bare lært rigtig meget ( det har Monique og jeg også ) han elsker at få små øvelser og han er rigtig "dygtig". Naboens tævehvalp er også med, så vi hygger os meget med det - og selvfølgelig fortsætter vi her i det nye år med unghundetræning.

 Nu er det jo ikke pænt at prale - men Gandhi var total upåvirket af fyrværkeriet og selv om der blev pustet 100 balloner op, som susede rundet i huset, så hyggede han sig bare med at gå forsigtig rundt med de lange balloner. Faktisk var han mest utilfreds med ikke at måtte komme ud og være med, når der blev skudt af.

Vi kan sikker takkke Jer for det store arbejde I har gjort, med at avle nogle fantastiske hvalpe som har stor tillid til sine mennekser. ( bla. båndet med forskellige lyde og bare det at I er en almindelig familie som har nusset med hvalpende )

 

Tempos familie skrev… 

1/1-11

Lidt pral skal 2011 starte med… I går var jeg ude for at skyde kronvildt og skød en som blev liggende med det samme, min kammersjuk skød også på et dyr som gik videre, men med tydelig sweiss i sneen, jeg fik lov at den tilkaldte sweissman at gå sporet med tempo, der var spor og blod i sneen og det gik han super godt, men da vi kom ind under nogle opstammede granner, hvor vi ikke kunne se sweiss og spor, da der ikke var sne, vinklede tempo 90 grader af og jeg tænkte at han havde tabt sporet, men ca. 75m længere fremmme rejste han børster ved noget krat og der bagved lå dyret så forendt, så det var jo rigtigt godt og en kanon afslutning på 2010.

 

Mokkas familie skrev…

27/12-10

Her hos os går det rigtig godt. Mokka stortrives og er blevet en være bandit. Vi er overbevist om at vi har fået den største terrorist af dem allesammen Leger hele dagen, jagter kattene og sover næsten hele natten nu, så det ser lyst ud for vores nattesøvn.

Mokka starter i næste uge på hvalpe hold, så det bliver spændene og se om poul kan finde ud af det, Mokka skal nok blive god til lydighed, hvis bare hun får rigelig med godbidder. For hun er en rigtig lab. Meget madglad. Har lært og sidde pænt ved siden af sin storebror inden hun må få lov til at spise. Det eneste minus ved det er at vi nu har to små pøle med savl.

 

Tikis familie skrev…

25/12-10

Her trives Tiki også rigtig godt. Vi har som vi ønskede, fået en selvstændig hund.

Vi har desværre ikke kunne få plads på et hvalpehold før til februar, så hun har måtte nøjedes med at snakke lidt med de hunde vi har mødt på vore gåture, det bliver godt for hende at komme til træning med jævnaldrende hunde. Noget af det vi lige nu træner en del med, er at hun skal komme når vi kalder!!!

Det gik rigtigt fint i aftes, selvom det var rigtigt spændende med alle pakkerne under træet, forholdsvis hurtigt fik hun et ben og så lagde hun sig under sofaen med det.

 

Tempos familie skrev…

23/12-10

Her går det godt med Tempo, han får rigtig meget ros til træning og er utrolig lærenem, hvis bare der er godbidder nok,

Han tegner også godt hvad vildt angår, han apporter harer, and og fasan når vi har holdt parade. Han har ikke været med på jagt endnu men snuser til stemningen hver gang jeg er af sted og det kan lade sig gøre. Han er faktisk også ved at blive rigtig fræk, men han skal jo også have lov til at være hvalp, og sneen er han fulstændig vild med,drøner rundt og triller og er bare rigtig godt tilpas.

 

Balus familie skrev…

23/12-10

Her går det godt. Ove er meget glad for Balu (han hedder nu Rolf), de hygger sig rigtig meget og han er en utrolig sød og rar hund. Kim (min kæreste) har haft ham med en enkelt gang , hvor han skulle aportere en and, altså en kim havde gemt, ikke sådan rigtigt jagt, men det gik rigtigt fint og han var så stolt den lille hund. Rolf har 2 kammereater i Oves 2 katte, de har det godt sammen og kattene får en ordentligt tur engang imellem men de syntes at nyde det, bliver det for meget springer de bare op på noget så Rolf ikke kan nå dem. Rolf første møde med sneen var lidt sjovt. Han stod inde i gangen og gøede som en gal, han var nærmest gal på sneen, men det er han kommet over og nyder at tumle rundt derude.

 

Akelas familie skrev… 

23/12-10

Vi er rigtig glade for Akela. Han er en rolig og dejlig hund, der har nemt ved at omgås andre hunde og mennesker, store som små. Klarer fint at være alene hjemme og er blevet helt renlig.

Han er i det hele taget en meget nem hund. God til at lære, apportere, finde ting og godbidder.

Er meget glad for at springe rundt i sneen, selvom vi ikke har fået så meget.

Han går til hundesvømning en gang om måneden, og vi skal godt nok ruppe os for at følge med. Det bliver spændende til sommer, når vi kan komme til stranden og havet.

 

 

 

©2010 Lyng-Pedersen